7.500 værnepligtige har ingen gang på jord: »Der er stadig soldater, der løber rundt og siger bang i stedet for at affyre geværer«

Penge mangler der ikke. Onsdag gav et bredt politisk flertal 95 milliarder kroner ben at gå på, og fremover skal op til 7.500 unge være værnepligtige. Fra 2027. Ikke før. »Heldigvis da, for hvor skulle de så bo?« spørger Peter Viggo Jacobsen, som er lektor ved Forsvarsakademiet. Spørgsmålet er på ingen måde retorisk. Som Berlingske kunne fortælle i februar 2023, er de danske kaserner så nedslidte og plaget af skimmelsvamp og andre dårligdomme, at hæren ved hærchef og generalmajor Gunner Arpe Nielsen og soldaterfagforeningen HKKF slog alarm. Også på Peter Viggo Jakobsens arbejdsplads, Svanemøllens Kaserne, falder kaklerne af væggene i brusenicherne. »Sådan har det været så længe, jeg kan huske, men det er ikke kampafgørende, så det har man naturligvis ikke prioriteret under de besparelser, som Forsvaret har været udsat for,« siger han. Det er derfor, forholdene er sølle. Alene i de første 10 måneder af 2023 fik Forsvaret 32 påbud og 10 strakspåbud om arbejdsforhold af Arbejdstilsynet, hvorfor partierne bag forsvarsforliget 25. marts vedtog en akutpakke på 1,9 milliarder kroner til at bringe bygningsmassen i bare nogenlunde forsvarlig forfatning. Og det er vel at mærke en bygningsmasse, som på ingen måde kan huse 7.500 værnepligtige, uanset hvor tæt køjesengene står. I 2023 var der 4.717 værnepligtige, men de aftjente blot fire måneder og var fordelt i to hold. Den nuværende kapacitet er altså cirka 2.500 værnepligtige ad gangen. I den nye aftale skal op til 7.500 værnepligtige aftjene i 11 måneder. Kapaciteten skal altså tredobles, og forsvaret er meget langt fra at kunne håndtere den opgave, vurderer Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er militæranalytiker og major og forsker i sikkerhedspolitik på Københavns Universitet. »Det har ingen gang på jord med 7500 værnepligtige,« siger han. I hvert fald ikke, hvis der ikke sker drastiske forandringer i hele Forsvarets opbygning inden 2027. »Det kan slet ikke hænge sammen. Som det er lige nu, gør de fire måneder, at der er to rul på et år, så cirka 2500 personer indkaldes ad gangen, og så er der lige akkurat indkvartering, udstyr, befalingsmænd og træningsfaciliteter til alle,« konstaterer Alexander Høgsberg Tetzlaff. Når politikere taler om at øge antallet af værnepligtige fra 4.500 til 7.500 uden at nævne, at der i dag reelt kun er 2.500 ad gangen, viser det ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff, at der er langt fra virkeligheden på kasernerne til den virkelighed, politikerne kender til: »Det er sådan nogle luftkasteller, som politikerne arbejder ud fra. Det lyder måske ikke som meget at øge antallet af værnepligtige med et par tusind, men Forsvaret er slet ikke gearet til at tage imod så mange, når soldaterne i forvejen kæmper med, at hverdagen hænger sammen med lodder og trisser.« Han nævner fire områder, som skal stå først for, hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at øge antallet af værnepligtige: Der skal være flere steder at indkvartere de værnepligtige Der skal være udrustning og uniformer Der skal være træningsfaciliteter og køretøjer Der skal være folk til at uddanne dem Det virker umiddelbart som en overkommelig tjekliste, men under hvert punkt gemmer sig længe kendte problemer, som ingen har formået at gøre noget ved. For én ting er, at der helt lavpraktisk mangler steder, hvor de værnepligtige skal bo, da kaserner og garnisoner er solgt fra gennem de seneste årtier, mens flere af de resterende forfalder i mug og svamp. En anden er, at der ikke er nogen til at uddanne de værnepligtige. »Der skal jo uddannes nye faglærere, der skal være ansatte, der kan betjene våbenkammeret, der er brug for kompagnichefer og alt muligt andet fastansat personel, som så skal tages fra andre operative opgaver – og der mangler jo i forvejen personel i brigaden til de opgaver, der skal løses,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff Derudover mangler der idrætshaller, badefaciliteter og træningsudstyr. Men der mangler også køretøjer, som fungerer, og som de værnepligtige kan blive uddannet på. »Der skal være tøj og udrustning. Der skal være våben og ammunition. Lige nu har de fastansatte svært ved at få en hjelm i den rigtige størrelse. Så der mangler stumper alle vegne. Der mangler løs ammunition, så der er stadig soldater, der løber rundt og siger bang i stedet for at affyre geværer. De venter jo stadig på, at den nye ammunitionsaftale løser det efterslæb, der har været,« forklarer majoren. Og samtidigt bliver det også en udfordring, at Forsvarets bygninger og faciliteter i forvejen er slidt ned. »Lige nu er skydebanerne meget forsømte, og der er så få af dem, at de fastansatte soldater slås om muligheden for at skydetræne, selvom banerne er nedslidte. Derudover kan kantinerne ikke modtage så mange værnepligtige,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff og tilføjer: »Der er så mange steder, man skal sætte ind, og man skal have den store pengepung med, hvis man vil have det her til at fungere i praksis, og det gør, at tidshorisonten for, at Forsvaret kan absorbere flere værnepligtige, er lang.« Stort set alle de problemer, majoren nævner, har Berlingske beskrevet siden starten af 2022. Alligevel er der ikke sket noget. »Indtil marts i år har man ladet, som om man ville det, men man har jo ikke sat penge af til det. Man har hele tiden bare talt om det og sparket dåsen ned ad vejen,« forklarer Peter Viggo Jakobsen, og med »man« mener han Folketingets politikere, som siden det nationale kompromis i foråret 2022 med stor alvor har talt om det danske forsvar som betingelse for alt andet i velfærdsstaten. »De har talt og talt om penge, men vi har stadig ikke fået nogen. Det lyder jo simpelt at sætte håndværkere i gang på de nedslidte kaserner, men det er svært, når man ikke har nogen penge,« konstaterer han. Men 25. marts skete der noget. 1,9 milliarder kroner fik forsvaret en akutpakke, dedikeret til de nedslidte bygninger, som Arbejdstilsynet ikke mener, at soldaterne skal finde sig i. Og onsdag revnede pengesækken for alvor. »Det er det store skifte ved det her forlig. Der skal bruges penge, og der skal bruges penge nu,« siger Peter Viggo Jakobsen. Alligevel er han ikke helt tryg. »Det ser rigtigt fint ud med alle de penge, men der bliver ikke kigget på forsvarets organisation, og kigger man baglæns, så ser vi en masse implementeringsproblemer. Man får ikke udmøntet de beslutninger, som politikerne tager, simpelthen. Hvis vi ser på de forrige forlig, kan du se, at man tager en række politiske beslutninger, som ikke er blevet til noget,« siger Peter Viggo Jakobsen. Uden at gå ind i, hvad det præcis skyldes, konstaterer militærforskeren blot, at politikerne ikke altid får det, de har sat penge af til. Noget kan politikerne selv gøre ved det. »Du har skabt et system, hvor man ikke er så initiativrig, som man burde være i den nuværende situation. Hvis der skal ske en masse hurtigt, så er der selvfølgelig risiko for fejl, og derfor er der kraftigt brug for klare signaler fra politikerne om, at det er o.k. at fejle,« mener Peter Viggo Jakobsen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at der er styr på udfordringerne i den nye model med 7.500 værnepligtige i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen – fordi aftalen indfases gradvist over forligsperioden indtil 2033, skriver han i et svar: »Med aftalen er der taget højde for blandt andet opdatering at lovgrundlag, udvidelse af etablissement, materiel, mundering m.v. Det er herudover en forudsætning for forøgelsen af antallet af værnepligtige, at de skal kunne skabe operativ værdi i Forsvarets nuværende eller kommende militære kapaciteter eller en øget værdi for beredskabsområdet, samt at de påkrævede materiel- og facilitetsmæssige kapaciteter er til stede,« lyder det fra forsvarsministeren. https://www.berlingske.dk/politik/7500-vaernepligtige-har-ingen-gang-paa-jord-der-er-stadig-soldater-der